|
Torsdag, 02. februar 2012 01:27 |
Ny mand i Servicenteret
Gode råd fra Politiet

Eric Kattrup (Foto : Jacob Jürs)
Eric Kattrup fra Nordsjællands Politi er ny mand i ServiceCentret. Sammen med Nøjsomhed har Vapnagaard indgået en aftale med politiet om at tilbyde beboerne råd og vejledning fra en erfaren politimand.
Det bliver som sagt Eric Kattrup, der en time hver uge, torsdage mellem 16 og 17, vil kunne træffes i ServiceCentret. Eric Kattrup, der har været 28 år ved politiet i Helsingør, glæder sig til at lære Vapnagaards beboere bedre at kende.
- Vapnagaard er i dag et godt og trygt boligområde i Helsingør, og det skal det blive ved med at være. Jeg håber, at min tilstedeværelse kan være med til at skabe bedre forhold mellem politi og borgere her, fortæller Eric Kattrup.
Eric Kattrup ser sig selv som en udvidet service og et supplement til det politi, der allerede færdes i området, men han understreger, at han ikke sidder i ServiceCentret for at bedrive almindelig politiforretninger.
- Jeg vil ikke tage mod anmeldelser, det skal stadig ske på 114, men jeg vil være til rådighed for beboerne med gode råd og vejledning også i konkrete sager.
Udover den ugentlige træffetid i ServiceCentret vil Eric Kattrup også have en fast dag i Multiparken, hvor han ligeledes vil være behjælpelig med råd og vejledning.
Eric Kattrup kan som sagt træffes hver torsdag på Vapnagaard, og det er også muligt at ringe og lave en aftale med ham på telefon: 7234 9351.
|
|
Torsdag, 02. februar 2012 00:27 |
Er du til fisk ?

Fiskeklubberne Nøjfisk og Vapfisk, der for nylig fusionerede til fiskeklubben Sydfisk, inviterer til den traditionsrige Sydcup på Øresund søndag den 19. februar i tiden fra kl. 07.00 – 12.00. Vi sejler fra Rungsted Havn, midtermolen, med det gode skib Hanne Berit, der manøvreres kyndigt rundt i Sundet af skipper Carsten. Vi har chartret hele skibet og har derfor rådighed over 25 – 30 pladser. Der er – afhængig af fiskeriet i øvrigt – tale om en buletur, hvor der fiskes til bunden efter stortorsk. Øvede vil vide, at påklædning og grej skal være i orden. Husk derfor rigeligt med varmt tøj og kraftigt udstyr. På grund af stor velvillighed fra vore sponsorer er det muligt at komme med på turen ved betaling af et symbolsk beløb på kr. 65. Inkluderet i prisen er morgenmad ombord – og et par flotte præmier til årets ”torskekonge” og den noget lavere rangerede ”torskeprins.”
Bindende tilmelding til projektleder Michael Jørgensen, Vapnagaard, ServiceCentret, Hovmarken 7, tlf. 49 25 26 35 – eller via mail:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
. |
|
Torsdag, 29. september 2011 10:40 |
Foredrag i Kulturnatten

Fredag den 30. september 2011, er der igen Kulturnat i Helsingør og igen i år er vi her i Helsingør Syd med.
Programmet byder bl.a. på foredrag med Jacob Holdt, som især er kendt for bogen og foredraget Amerikanske billeder. På Kulturnatten 2011 vil han dog holde foredraget "Kan vi elske Ku Klux Klan?".
Foredraget afholdes i Laden, Gl. Vapnagaard, Hovmarken 8, 3000 Helsingør, 30. sep 2011, kl. 17 - 19.
Der er stadig ledige pladser til Jacob's foredrag, men skynd dig at reservere plads, ved at kontakte Michael Jørgensen i ServiceCenter Vapnagaard, på tlf : 4925 2635. |
|
|
Onsdag, 01. februar 2012 23:29 |
Nye formænd i områderne
Område 72, Hestens Bakke Vest

Solvieg Hammer (Foto : Bendt Olesen)
Område 77, Piskesmældet

Kristian Krejberg-Larsen (foto : ukendt)
Område 79, Folehaven

Johnnie Jensen (foto : Jacob Jürs)
Du kan finde kontaktmuligheder ved at trykke her. |
|
Torsdag, 02. februar 2012 00:41 |
Ny forening

Abu Malawali (foto: Jacob Jürs)
Dansk-Kurdisk Venskabsforening har fået lokaler på Vapnagaard. Endnu er lokalerne, der ligger i kælderen på Horsedammen 9, ikke helt færdigindrettet, men det sker snart. Formand for den dansk-kurdiske forening, Abu Malawali, fortæller, at man regner med at slå dørene op i midten af februar. Indtil nu har foreningen manglet lokaler, selv om de har været aktive i mere end fem år. Dansk-Kurdisk Venskabsforening har blandt andet deltaget i den Multietniske Festival siden 2006, men har også en række andre sociale arrangementer. Hvis man vil høre mere kan man kontakte foreningen således :
Tlf.: 40 46 34 69 Mail :
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
|
|
Torsdag, 29. september 2011 10:40 |
Kulturnatten 2011 - Helsingør Syd

Kulturnatten, 30. sep 2011, Kl. 16-20 - Helsingør Syd
Linedance - Kronborg Linedance Kl. 17 Der bydes op til dans på torvet i Vapnagård, når Kronborg Linedance laver opvisning og holder workshop for interesserede. Hvor : Torvet i Vapnagaard, Hovmarken 7
Smykkeværksted - med cykelslanger Kl. 16-19 Susanne F. Elkorn holder åbent værksted og viser, hvordan hun laver smykker mv. af cykelslanger. Måske bliver du fristet tilat købe en gave med hjem eller selv gå i gang med at lave smykker? Hvor : Medborgercenter Vapnagård, Hovmarken 7
Bibelhistorier i klokketårnet Afgang fra Vapnagård Bibliotek kl. 16, 17 og 18 Kom og hør nogle af de gode gamle historier og tag en slapper. Dette er en unik mulighed for at komme op i klokketårnet i Sthens Kirke og høre bibelhistorier. Hvor : Sthens Kirke, Egevænget 2
Kunst på tværs- Vapnagaardgruppen Kl. 16-19 Vapnagaardgruppen holder Åbent hus og byder på lidt godt til ganen. Der udstilles et fælles værk over temaet Kultur på tværs. Der er mulighed for at byde på værkerne. Hvor : Vapnagaardgruppens værksted, Folehaven 18, kælderen
Fakkeloptog Kl. 19.30 Kulturnatten i Helsingør Syd sluttes af med, at vi bevæger os på tværs af bydelene i et fælles fakkeloptog fra Vapnagård ad Kongevejen til Helsingør centrum. Hvor : Torvet i Vapnagaard, Hovmarken 7
Tattoo Jack Kl. 16-18 Børn og andre barnlige sjæle kan komme og få lavet en sej tatovering eller facepaint, når Tattoo Jack åbner sit værksted. Hvor : Vapnagård Bibliotek, Hovmarken 7 |
|